Tilladelse til Kommunens frøhøst 2022

Efter ønske fra Vordingborg kommune har bestyrelsen igen i år givet tilladelse til frøhøst i juni måned 2022. Som beskrevet nedenfor. 

 

Den årlige græsslåning er planlagt til september måned.

Tidligere er diget slået 2 gange både i juni og september.

 

RIGTIG GOD SOMMER TIL ALLE  

 

Kære Carsten

 

Tak for din mail og spørgsmål.

I bestyrelsen har vi fulgt Vordingborgs Kommunes høstning af frø fra diget langs Ulvshalevej og Fællesskov Strandvej igennem to sæsoner.

Vi håber det giver det resultat som er ønsket.

Vi giver hermed tilladelse til frøhøst på diget i slutningen af uge 25 eller 26.

God sommer.

 

På bestyrelsens vegne

Ege Lau Frandsen

Formand

 

 

Kære Ege,

 

Som en del af Vordingborg Kommunes EU-naturprojekt på Knudshoved Odde har vi i 2020 og 2021 fået tilladelse af Kirsten Overgaard/bestyrelsen til at høste frø fra diget langs Ulvshalevej og Fællesskov Strandvej. Se kort.

 

Vi vil meget gerne have lov til at høste frø fra diget igen i år med samme maskine som sidste år.

 

Langs den røde strækning vil vi gerne slå/høste det hele og langs den blå er det kun i pletter, hvor der står nogle særlige arter.

 

Vi er naturligvis særligt opmærksomme på ikke at beskadige diget og på ikke at slå hul i vegetationen.

 

Jeg vil spørge om vi kan få tilladelse til at høste også i år?

 

Vi forventer at det vil ske over 1-2 dage i slutningen af uge 25 eller 26 afhængig af vejret.

 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående må du endelig vende tilbage.

 

 

Venlig hilsen
Vordingborg Kommune
Carsten Horup
Projektleder

caho@vordingborg.dk