GENERALFORSAMLING - Referat af generalforsamling 27. oktober 2024
Mandag d. 4. november 2024
Referat af ekstraordinær generalforsamling i Ulvshale-Fællesskov Digelag søndag den 27. oktober 2024 i Mønshallerne, Platanvej 40, 4780 Stege
Dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Status på kapitel 1 a ansøgning
3. Valg af løsningsforslag vedrørende ansøgningsarbejde for kystsikring (erosionsbeskyttelse) af strækningen langs Ulvshalevej (fase 2)
4. Orientering om bidragsbetaling til ansøgningsarbejde med videre for erosionsbeskyttelse af strækningen langs Ulvshalevej (Fase 2)
5. Eventuelt
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
Advokat Anders Stoltenberg blev valgt til dirigent.
Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indkaldt, da indkaldelsen var dateret 17. oktober, dvs. for 10 dage siden.
195 deltog i generalforsamlingen. Der var afgivet 53 fuldmagter. I alt 248 stemmeberettigede. Digelaget har 751 stemmeberettigede. Hvis en ekstraordinær generalforsamling skal være beslutningsdygtig, skal mindst halvdelen af af de stemmeberettigede være til stede, dvs. mere end 375. Generalforsamlingen er derfor ikke beslutningsdygtig. Vedtagelser på denne generalforsamling skal derfor bekræftes ved en senere generalforsamling. Her er flertal tilstrækkeligt, uanset hvor mange, der deltager.
Jens Mikkelsen blev valgt til referent.
Til stemmetællere valgtes Susanne Friis Hansen, Lene Ravn, Flemming Ravn, Bennie Møller og Torben Heilesen.
2. Status på kapitel 1 a ansøgning
Formand Alex Friis Hansen redegjorde for forslaget.
Generalforsamlingen besluttede den 6. april 2024, at bestyrelsen skulle anmode om økonomisk bidrag i henhold til kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.
I følge Vordingborg Kommunes oplysninger er der udsigt til yderligere forsinkelse, flere udgifter og intet tilskud. Bestyrelsen ønsker tilslutning til, at man ikke går videre med kapitel 1 a ansøgning, da det forsinker opførelsen af bølgebrydere og gør det dyrere. Det kan digelaget ikke være tjent med.
Den 24. oktober gav kommunen tilladelse til opførelse af bølgebrydere ved Fælleskov Strand.
Flere medlemmer ønskede at holde fast i kapital 1 a ansøgningen idet man ønskede en helhedsvurdering og bevare muligheden for at få tilskud. At det ville tage længere tid, måtte man så finde sig i.
Der blev henvist til, at kystsikring ved Enø efter kapitel 1 a ikke havde taget ret lang tid. Peter Klagenberg, COWI, som var til stede ved generalforsamlingen og havde været projektleder på netop denne sag, oplyste efterfølgende at sagen var startet op i 2014, og først i 2020 blev der givet tilladelse. Projektet er endvidere ikke sammenligneligt, da størstedelen af arealet som skal beskyttes, er ejet af kommunen hvorfor de har en særlig interesse i en hurtig godkendelse.
To medlemmer mente, at sandsynligheden for at få støtte fra Kystpuljen var ret lille (vi kan ikke søge som digelag). Vi skulle tage ansvar og få løst de aktuelle problemer og dermed skabe tryghed.
Et medlem mente, at stenene langs Fællesskov Strand lå godt, som de lå.
Formanden præciserede, at den kapitel 1a ansøgning, vi vedtog i april, og som bestyrelsen nu foreslår, at vi ikke går videre med, kun vedrører de 5 bølgebrydere langs Fællesskov Strandvej. Om vi skal forsøge at få kommende projekter ind under kapitel 1 a ordningen, må vi afgøre til den tid.
Ved at stemme JA til forslaget, betyder det, at man støtter bestyrelsens forslag om ikke at gå videre med en kap.1a ansøgning.
Skriftlig afstemning:245 afgivne stemmer. 157 JA. 86 NEJ. 2 BLANKE.
Dermed flertal for bestyrelsens forslag.
3. Valg afløsningsforslag vedrørende ansøgningsarbejde for kystsikring (erosionsbeskyttelse) af strækningen langs Ulvshalevej (fase 2)
Peter Klagenberg, COWI, præsenterede forslagene fra dialogmødet den 17. august. Plancherne findes andet steds på hjemmesiden.
GENERALFORSAMLING - COWIs præsentation
Peter Klagenberg oplyste, at forudsætningen for beregning af udgifterne for de 3 løsninger over de næste 50 år er, at oktober 2023 stormfloden vil blive gentaget to gange inden for de næste 50 år.
Han oplyste, at de bølgebrydere, der er søgt om langs Fællesskov Strandvej, bliver 180 cm over havets overflade.
Udgifterne over 50 år til de 3 forslag til beskyttelse langs Ulvshalevej er vurderet til følgende:
Alle overslager behæftet med stor usikkerhed. Prisen på det senest indhentede tilbud vedr. de 5 bølgebrydere kan ikke bruges direkte, da f.eks. sten for tiden er ca. 3 gange så dyre end ved udbuddet af de 5 bølgebrydere i juli 2024.
Stenrev har den økonomiske fordel, at der er større muligheder for tilskud, når der er naturbeskyttelsesinteresser. Naturstyrelsen har igangsat 19 forsøg med stenrev, hvor der er mulighed for tilskud.
Et medlem spurgte til forskellen mellem bølgebrydere og stenrev. Peter Klagenberg oplyste, at bølgebrydere er højere end stenrev, mens stenrev er bredere end bølgebrydere.
Bestyrelsen indstiller til, at der arbejdes videre med en løsning med bølgebrydere/stenrev.
Forslag 1:Bølgebrydere eller stenrev blev ved håndsoprækning vedtaget med overvældende flertal.
4. Orientering om bidragsbetaling til ansøgningsarbejde med videre for erosionsbeskyttelse af strækningen langs Ulvshalevej (Fase 2)
Kasserer Michael Lippert orienterede om udvalgte, afholdte udgifter med udgangspunkt i råbalancen udarbejdet af Øernes Revision år til dato:
Retableringsudgifterne af digerne efter stormfloden 20. oktober 2023 har samlet været på kr. 3.089mio. i 2024
Udgifterne fordeler sig således: Vestlig fordige langs Ulvshalevej kr. 1.002 mio. og østligt dige langs Fællesskov strand kr. 2.088 mio.
Katastrofefondens formue er kr. 908 tusinde pr. 25. oktober 2025. Hvilket er ca. 200 tusinde bedre end forventet på den ordinære generalforsamling d. 6. april.
På Digelagets drift konto er indestående pr. 25. oktober kr. 1.337 mio. efter indbetalingen af det halvårlige dige bidragsbetaling fra Vordingborg Kommune i oktober på i alt kr. 1.281 mio.
Hertil skal lægges et tilgodehavende af mellemregningen fra katastrofefondens aftalekonto kr. 800.000 der udløber 31. oktober. Likvid formue på drift kontoen er d.d. samlet kr. 2.137 mio.
På udgiftssiden er især 3 udgiftsposter steget mere end forventet i 2024 i forhold til budgettet præsenteret på ordinær generalforsamling.
Udgifter til COWI på samlet ca. kr. 970.000
Advokat udgifter for lodsejer spørgsmål i alt ca. kr. 88.000 i året første 9 måneder. Samlet revurderes en estimeret udgift, inklusive udestående faktura udgifter, på i alt kr. 125.000.
Udgifter til generalforsamlinger og dialogmøder er der brugt mere end forventet – Revurderet estimat til denne udgiftspost i alt ca. kr. 125.000
På baggrund af de initiativer og opgaver der forventes i 2025. Vil det årlige dige bidrag pr. medlem øges fra 2024 til 2025 med 50 kr. til 2.150
Det samlede revideret estimat af årets driftsudgifter, inklusive kr. 300.000 i budgettet afsat til dige sikring i året sidste måneder, vil i værste fald resultere et underskud på 114 tusinde mod et budgetteret overskud på kr. 24.000.
Et medlem spurgte til advokatudgifter. Kassereren oplyste, at et revurderet estimat på denne udgiftspostmed ca. kr. 125.000, der blandt andet var gået til behandling af sager om aktindsigt.
5. Eventuelt
Et medlem havde flere spørgsmål til lånet i Møns Bank: Hvorfor var der optaget en kassekredit på 5 millioner kr.? Kassereren: Det var til mellemfinansiering, og den var afviklet.
Hvorfor var lånet uopsigeligt i 30 år?
Kassereren: Med udgangspunkt i erfaringsdrøftelser med et andet digelag, som har samme uopsigelige 30-årig låntype med banken. Og med rådgivning fra Møns Bank har bestyrelsen besluttet samme 30-årig uopsigelige lån, der vil følge matriklen til lånet er betalt.
Et medlem gjorde opmærksom på, at de kr. 18.000 kun dækker de forventede udgifter til de 5 bølgebrydere langs Fællesskov Strand.
Formanden takkede for god ro og orden.
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling den 10. november hvor punkt 2 og 3 bringes til afstemning.
Anders Stoltenberg, Dirigent
Jens Mikkelsen, Referent
Download: Underskrevet referat af generalforsamlingen 27.10.2024 (pdf - 2,7 MB)
Download: COWIs præsentation ved generalforsamlingen 27.10.2024 (pdf - 3,8 MB)