NYHEDER - Velkommen til dialogmøde - Kystbeskyttelse i Ulvshale Fase 2
Lørdag d. 10. august 2024
150 personer har tilmeldt sig til vores dialogmøde om erosionsbeskyttelse af kysten langs Ulvshalevej. Det er meget imponerende med så stor interesse og opbakning.
Vi glæder os til en god, konstruktiv og hyggelig eftermiddag.
Læs mere om dialogmødet, som COWI står for at afvikle.
Det bliver en spændende dag med masser af dialog og aktiv deltagelse, så vi i fællesskab kan blive klogere og få udvekslet vores holdninger.
COWI vil facilitere dagen, og deres eksperter vil fortælle os om kyst- og erosionsbeskyttelse, de udfordringer, vi står over for her i Ulvshale - og hvilke mulige løsninger, der findes. I grupper vil vi drøfte, hvad der er vigtigt for os hver især og hvilke fordele/ulemper, der er ved de forskellige løsninger.
Der træffes ingen beslutninger på mødet, men mødet vil sætte en overordnet retning for de løsninger, bestyrelsen arbejder videre med. Endelig beslutning om en mulig erosionsbeskyttelse vil blive taget på en senere generalforsamling.
Der vil være kaffe, kage og vand til mødet 😊
Ved indgangen bliver man registreret og får udleveret bordnummer. Kom gerne i god tid.
Vel mødt!
Bestyrelsen
Supplerende spørgsmål og oplysninger
Er tilmeldingsfristen udløbet? Grundet gruppeinddeling med mere er det ikke længere muligt at tilmelde sig.
Hvordan dannes grupperne? Grupperne er dannet i den rækkefølge, vi har modtaget tilmeldinger.
Kan man få andet materiale inden mødet? Det er ikke muligt. Oplæg er en del af dialogen, og der kommer forhåbentlig også flere forslag på selve mødet. Det kan vi ikke forudse, men efter mødet bliver der udsendt referat/opsamling til alle medlemmer.
Man kan hente inspiration i det oplæg, som COWI kom med på vores generalforsamling.
Find det på hjemmesiden: Kystbeskyttelse i Ulvshale -> Fase 2 – kystbeskyttelsesprojekt langs Ulvshalevej. Meget nemmere er det at klikke på dette link:
Er kystbeskyttelse og erosionsbeskyttelse af kysten det samme? På lørdag hjælper COWI os med at holde styr på begreberne.
Kan man snakke om andre emner på dialogmødet? Ikke på dette møde.
På generalforsamlingen den 6. april blev med et meget stort flertal besluttet, at vi skulle have et (sommer-)møde for at drøfte sikring langs Ulvshalevej. Det er også meldt ud i nyhedsbrev 7 og 8 – samt i selve invitationen. Der er program for hele eftermiddagen.
Vi forsøger løbende at tage emner op på bestyrelsesmøder og i nyhedsbreve.
Skriv til os, hvis I savner information.