NYHEDER - Kvittering for modtagelse af ekstra bidrag til fase 1
Fredag d. 15. november 2024
Fristen for indbetaling af ekstra bidrag til fase 1 udløb den 30. oktober 2024.
Bestyrelsen har efterfølgende udsendt kvittering for modtagelse af det ekstra bidrag på mail hhv. den 26. oktober og den 5. november 2024.
Skulle man ikke have modtaget en mail med kvittering for modtagelsen og man mener at have indbetalt til kontoen i Møns Bank, bedes man kontakte bestyrelsen på mail bestyrelse@ulvshale-digelag.dk hurtigst muligt, så vi kan afklare om der er sket en fejl i forbindelse med registreringen af de indbetalte beløb.
Bestyrelsen og Øernes Revision har sammenholdt indbetalingerne med listen over matrikler med tinglyst medlemskab og indberettet til Vordingborg kommune hvilke matrikler som ikke har indbetalt kontantbeløbet. Disse matrikler indgår i det 30-årige lån med Møns Bank og opkræves herefter af Vordingborg Kommune.