NYHEDER - Dialogmøde 5. september 2026

Tirsdag d. 29. september 2026

Kære medlemmer og andre med interesse for kystsikring i Ulvshale-Fællesskov området.

 

Vi takker de godt 100 fremmødte for et konstruktivt dialogmøde i Mønshallerne den 5. september.

 

Vi glæder os over jeres engagement og interesse. Også en stor tak til Henrik Vinge Karlsson og Bent Normann Hummelmose fra Vordingborg Kommune samt Peter Fløcke Klagenberg fra COWI– både for de gode indlæg og de efterfølgende svar på spørgsmål.

Præsentationerne kan læses her:

Download: Indlæg fra Vordingborg Kommune (pdf - 946 kb)

Download: Indlæg fra COWI (pdf - 4,3 MB)

 

Her er nedenfor noter fra mødets spørgsmål/svar afdeling. Spørgsmål er med fed skrift, og svar står med kursiv.

I det næste nyhedsbrev i oktober vender vi tilbage med en orientering om det videre arbejde.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Ulvshale-Fællesskov Digelag

 

_______________________________________________________________________

 

Kan stenene ved Fællesskov Strand komme ud før 2031, eller skal de blive liggende, fordi projektet er stoppet?

Vordingborg Kommune har i flere omgange kommenteret på de udlagte sten. Stenene bliver liggende, indtil der er truffet afgørelse om det kommende kystbeskyttelsesprojekt. Vordingborg kommune vurderer ikke, at der for nuværende er en kystbeskyttende eller negativ virkning fra de udlagte sten.

I helhedsplanen fra COWI er også nævnt, at stendepotet er vurderet til ikke at have en kystteknisk virkning ved en dimensionsgivende storm.

 

Miljøkonsekvensvurdering (MKV): Hvor lang tid tager det at udarbejde den, og hvor meget koster den?

Der er meget forskellige vurderinger, omfang og priser. Der er dyrt med eksempler på 0,5 mio. kr. eller mere. Rådet er, at man beskriver opgaven og indhenter tilbud på at få en samlet bedste pris på hele opgaven.

 

Hvornår indkaldes til generalforsamling, som tager stilling til 1) Valg af helhedsplan, 2) En rækkefølge-plan, 3) Forslag til bidragsfordeling?

Vordingborg Kommune er myndighed. Generalforsamlingen kan ønske, hvilken vej man vil gå, men det er myndigheden, der i sidste ende træffer afgørelse om afslag/tilladelse. Den vej, man arbejder, kan godt ændre sig – for eksempel som følge af en miljøkonsekvensvurdering, der anviser, hvad der giver bedst mening. Det er vigtigt med en dialog om tingene, og man er altid velkommen til at kontakte kommunen. Man kan godt have en rækkefølgeplan, men ikke opkræve bidrag for noget, folk ikke har nytte af. Det typiske vil være, at man får tilladelse til et samlet projekt, låner pengene og opkræver bidrag i samme ombæring.

Bestyrelsen tilføjer, at der vil blive indkaldt til møde eller generalforsamling, hvis der er brug for det.

 

Har der været kontakt til Naturstyrelsen vedrørende løsningen med Det vestlige Dige og lade naturen ”gå sin gang” og opgive Det søndre Dige?

Der har været møde med Naturstyrelsen, og der er referat på hjemmesiden. Det var opklaringsmøde om, hvor man var henne i projektet. Deres plan for Naturnationalparken er stadig til behandling i ministeriet. Der er ferskvandsnatur og ingen indtrængen af saltvand. Vores indtryk er, at de har en ”open ended” tilgang; at lade naturen gå sin gang. Noget tyder på, at ministeriet viser interesse for at beskytte og give plads til strandenge. Vi har en løbende dialog med Naturstyrelsen. Ligeledes har der været møde med ejer af Teglværksvej 25, og referat/notat herfra vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside, når det er godkendt.

 

Kan man lave en afslutning på de eksisterende bølgebrydere, hvor man begrænser læside erosion på Ulvshale Strand?

Der vil stadig være en læsideerosion, selv om man ændrer bølgebryderes udformning, så det er ikke løsningen. Der ligger for tiden en strandvold, den kigger vi meget efter for at se, hvor meget der forsvinder. Sidste gang blev der lagt 10.000 m3 sand ud, det forsvandt året efter, så det er ikke en løsning blot at lægge sand ud.

 

Kan man ved det grønne hus etablere et høfdeanlæg, som holder på sandet efter sandfordring?

Det er ikke muligt, det er ikke en reel løsning. Man vil aldrig få lov til bevidst at påvirke nabostrækningen mod nordvest med ti gange nedstrøms erosion i habitatområdet.

 

Kan man være helt sikker på, at der skal sandfodres hvert 5. år?

Årene er ikke ens, så det er rent teoretisk, at vi ikke forventer, at det bliver liggende. Men alle steder med sandfodring skal genfodres. Det hjælper heller ikke at smide det hele på fra start af, vi vil have det samme teoretiske henfald.

 

Hvilke udgifter er der til sandfodring første gang, og hvor meget koster det at sandfordre en gang efterfølgende?

Projektbudget uden moms på fem mio. kr. for sandfodring inklusiv indpumpningsrør og plantning af klitvegetation per gang.

 

Er det rigtigt forstået, at scenarie 1 udelukkende forholder sig til diger beskrevet i vedtægter, selvom der er høj risiko ved Østre Dige og Teglværksgårdens Dige?

Hvis Maglemosens havdige er tilstrækkeligt, er det ikke nødvendigt at forholde sig til Østre Dige, der er et fredet stendige. Østre Dige er ikke indskrevet i digelagets vedtægter.

Teglværksgårdens Dige er privatejet og indskrevet i digelagets vedtægter. Tinglysningen effekt kan diskuteres, når den ikke er håndhævet siden 1967. Det giver megen mening at få diget med i et projekt, hvis det er den linjeføring, man taler om. Kommunen har netop været på tilsyn, og der foreligger et tilsynsnotat. Kommunen er tilsynsmyndighed.

 

Hvorledes forholder det sig med området ved svinget/Ulvshalevej (”Moræneknolden”)?

Dette område er ikke oversvømmelsestruet, det har erosionsudfordringer. Det bør være med i digelaget. Det oplyses af tilstedeværende på mødet, at de faktisk er med i digelaget i dag, og der er interesse for, hvordan læsideerosionen fra afsluttende bølgebryder mod vest håndteres.

 

Hvordan bliver fordelingen af omkostninger, hvis helhedsplanen skal omfatte Østre Dige og Teglværksgårdens Dige samt involvering af ULG´s ansvarsdige i F3?

ULG har ansvaret for kystbeskyttelse i område F4, det står indskrevet i deres vedtægter. De skal selv betale for den kystbeskyttelse, de bliver mødt af. Andre eventuelle betalingsforhold er ikke afklaret. Det er erosionsbeskyttelsen, der koster – digerne er billige

 

Vil kommunen som myndighed sikre, at der foretages en reel vurdering af alternative sikringsniveauer og løsningsprincipper, før der træffes beslutning om et projekt med så store omkostninger og potentiel tydelig påvirkning af Natura 2000 område?

Som tilsynsmyndighed kræver Vordingborg Kommune, at der bliver belyst forskellige alternativer. Typisk sætter man hovedscenariet op og fortæller, hvorfor det er bedre end de andre alternativer, der er.

I forhold til alternativer og sikringsniveau vil man normalt ikke stille krav – der ligger et andet arbejde i at vurdere, hvad der er behov for. Vi vil ikke forlange, at MKV-vurderingen skal indeholde et meget lavere eller højere sikringsniveau. Vi har selv det mål i klimaplanen for Vordingborg Kommune, at det skal beskytte for en 100-års hændelse i 2075 – det svarer til det sikringsniveau, der arbejdes med her.

 

Vil det være en mulighed at kystsikre (skråningsbeskyttelse) med sten ved hele strækningen på Nordre Dige – flytter alle stenene ind - så man ikke behøver bølgebrydere?

Vi får ingen ekstra beskyttelse, for sandet bliver ikke liggende. Det bliver meget dyrere – det er ikke skråningsbeskyttelse, der koster; det gør sandfodring.

 

Hvad gør vi ved erosionen ved svinget ved Ulvshalevej (”moræneknolden”)?

Nuværende bølgebrydere håndterer de erosionsudfordringer, der er. Der skal fyldes op med sand, og muligvis skal bølgebrydere forhøjes. Ved den vestligste bølgebryder er der nu erosionsudfordringer, som SKAL håndteres i forbindelse med den samlede kystbeskyttelse.

Kan man være sikker på, at bølgebrydere ved Ulvshale Strand ikke udhuler område ved campingplads og Tønden?

Ved præcis placering af bølgebryder, der ”går i land” ved det blå-grønne hus, kommer der ikke erosion. Det skal modelberegninger nærmere vise. Man må i øvrigt ikke erosionsudfordre naboer.