Kystdirektoratet dialog dag med digelag d. 16. maj 2024
Dialogdag for digelag
Inviteret af Kystdirektoratet (KDI)
Noter fra møde 16. maj i Middelfart iht vedlagte dagsorden:
- Velkomst
Dialog foregår normalt mellem KDI og de enkelte kommuner. Dette er første gang
Landsforeningen af digelag hhv. de enkelte lokale digelag inviteres til dialog dag.
Deltager liste vedlagt.
- Placering og konstruktion
Ved planlægning af nyt dige vurderes om det skal være et fremskudt eller der er plads/mulighed for et tilbagetrukket dige, hvilket er at foretrække.
Materialer:
- Kerne: Sand
- Kappe: Ler eller klæg
- Dæk lag: evt. 5 cm muld, til såning med græs.
I Holland og Tyskland anvendes også asfalt, men erfaring at græs er bedst, mest slidstærkt, og rødderne holder sammen på diget.
Hvis muligt er en bred digekrone at foretrække. Enklere og billigere at reparere, eller ved ønske om at forhøje diget. Eks. en 5 meter bred digekrone – en fordel hvis forhøjelse af kote.
- Lovkrav
Omfattet af Kystbeskyttelsesloven, dvs. beskyttelse mod havet. Bortset fra vedligeholdelsen og reetablering af eksisterende lovlige anlæg vil det kræve tilladelse.
Dvs. Udvidelse eller ny etablering af dige anlæg kræver ansøgning og tilladelse.
Formålet er at beskytte ejendom fremfor eventuelle naturværdier.
Efter politisk beslutning i 2018 overgik myndighedsretten fra KDI til kommunerne, dvs. at KDI er vejledende dialogpartner overfor kommunerne, som træffer afgørelser lokalt – også omkring Natur 2000 områder, sidstnævnte også underlagt EU forordninger, hvilket i høj grad vanskeliggør hurtige beslutninger eller dispensationer.
- Vedligehold/Reparation
Græslag skal vedligeholdes og unødigt slid skal undgås. Græsset skal slås mindst 2 gang årligt, helst 3-4 gange i vækstperioden. Derved sikres en tæt plæne og et godt stærkt rodnet. Rodnet skal sammenlignes med ”jern i beton” Mange små rødder binder ned i dige jordlag. Ny sået græs er en kritisk fase, såning mellem april og september, om nødvendigt vandes i tørre perioder over sommeren, så et stærkt dæk lag er etableret inden vinter.
Græsset skal friholdes for Bænke, borde, joller mv. Dels for at svække græsdækket kan opnå et tæt og dybt rodnet, der fungerer som en armering til at styrke diget. Vedtægter bør forbyde ”installationer” af enhver art (bænke, bålpladser mv.) og unødig færdsel skal undgås.
Bænke, borde, joller mv. foran diget (på stranden) skal fjernes i vinterhalvåret (september-april).
Mosegrise, rævegrave, kaniner mv. skal håndteres, da en rævegrav nemt kan fyldes med vand og svækker diget i alvorlig grad.
Ligeledes bør alle buske og træer på diget fjernes. Digelaget har bemyndigelse hertil. Dette gælder også i Natura område. Buske og træer udkonkurrer eller skygger for græsserne, som leverer erosionsmodstanden i diget. Buske og anden bevoksning gør diget mindre modstandsdygtigt mode erosion. Under storm kan bølger ”få tag” i buske og træer og ruske dem løs, så der kommer huller og svækker digets styrke.
Eventuel bevoksning eller klitter foran diget bør forblive.
KDI’s hjemmeside indeholder vedledninger til entreprenører og digelag om vedligehold.
- Forbedret varsling
DMI og KDI samarbejder om et klimaatlas, et projekt til optimering af varsler, men også til bedre planlægning af vedligehold. Der foretages boreprøver, så man får erfaring med de enkelte digers beskaffenhed, styrke og funktionalitet. Der udarbejdes en national digebrudsmodel, som sammenholdt med DMI’s vejrprognoser, skal give bedre varsler om hvor/hvornår der er risiko for digebrud. DMI er informationsansvarlig. Projektet ventes klart i 2026.
- GEO – boreprøver
GEO beskrev forskellige metoder for boreprøver i eksisterende diger, hvor er såkaldt foringsrør ved siden af boreenheden sikrer det bedste resultat. Ved etablering af nye diger registreres materialesammensætning, som gives til kommunerne og KDI.
- Workshops
Feedback fra de enkelte grupper viste bl.a. at der var om at dialog dage gentages gerne hvert år, at der var generel tilfredshed med KDI’s initiativ og fremstilling. Flere ønskede at KDI kunne genindtræde som tilsynsmyndighed og ikke blot rådgivende for kommunerne. Gerne med årlige syn og forsøge at bidrage med kritiske diger via data fra DMI klimaatlas system. Og KDI indtræder i en mere rådgivende funktion for både digelag og kommuner, men det er nok utopisk da det muligvis vil give interessekonflikt.
Konklusionen fra vor side er, at når vi ser hvilke udfordringer og tiltag der er taget hos andre digelag, er Ulvshale-Fællesskov Digelag klart foran, både hvad angår anskaffelse af materialer, depoter og reparationer.
Der arbejdes på at gøre KDI’s database tilgængelig for digelagene, ligesom landsforeningen af digelag (digelag.dk) kan opsamle informationer fra de lokale digelag digitalt og videreformidle til KDI.
Central opsamling og registrering af digernes styrke vil skabe tryghed i baglandet.
- Dalux App
KDI arbejder på at etablerer en Dalux App til opsamling af data fra digelag med billeder og beskrivelse af de enkelte diger. Flere gav udtryk for at dette formentlig ikke ville blive opdateret, hvis det ikke blev fodret med data af alle parter. Både fra KDI dige syn (gerne årlige) og af de enkelte kommuner samt digelagene. Hvor alle dermed kunne følge udvikling og forandringerne på digerne.
Gennemgående en rigtig god dag med gode snakke med andre digelag, vi bør bakke op og deltage i.
Notat/Michael Lippert 16. maj 2024.
..Download: Kystdirektoratet program for dialogdag med digelag. (pdf - 455 kb)
Vedlagt finder du programmet, sammen med overskrifterne på de emner, som vi gerne vil drøfte med jer i løbet af workshoppen.
Nedenfor finder du en liste over de repræsenterede digelag på dagen.
Medlemmer af sammenslutningen af Danske Digelag |
Hou Digelag |
Neder Dråby Digelaug |
Det Lollandske Digelag |
Juelsminde Digelag |
Lammefjordens Dige- & Pumpelag |
Seden Strandby Grundejerforening |
Høll Digelag |
Råbylille Digelag |
Digelaget Vejlby Fed |
Bolilmark Grundejerforening |
Vejlby fed digelag |
Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag |
Hejsager Digelaug |
Det Falsterske Dige |
Omø Digelag |
Svineholmenes Digelag |
Ulvshale-Fællesskov Digelag |
Andre digelag |
Ballum-Astrup diglag |
Darum-Tjæreborg Dige |
Digelag Hjerting Syd |
Mandø Hav- og Bydige |
Diger i Tønder kommune |
Bisserup Digelag |
Strandgade kystbeskyttelse lag |
Hjerting Nord digelag |
Hesseløje Digelag |
Strandhuse Digelaug |
Chr. X dige Rejsby |
Øen Birkholm |
Digelaget Klintebakken, Falsled |
Nab Digelaug |
Digelaget Kobæk Strand |
Millinge |
Bogø By |
As Vig Digelag Syd |