Referat af Bestyrelsesmøde 23.04.2024

 

Referat Bestyrelsesmøde 23. april 2024 klokken 18.30-21.30

Tilstede: Alex Friis Hansen, Michael Lippert, Ole Lie, Dorte Egestad
Afbud: Pia Stoklund Winther

 

Dagsorden:

1. Præsentation. Drøftelse af bestyrelsens arbejde. Gensidige forventninger

2. Struktur: Møderække, dagsorden, referat og nyhedsbreve

3. Rammer for suppleanters virke i forhold til den nye bestyrelse

4. Opsamling på generalforsamlingen den 6. april.

5. ”Dialogmøde” med digelagets medlemmer om fase 2

6. Status på udbedring af diger

7. Status på fase 1 ansøgning

8. Økonomi

9. Lukket møde

10. Eventuelt

 

Ad 1.  Præsentation. Drøftelse af bestyrelsens arbejde. Gensidige forventninger

Bestyrelsens arbejde blev drøftet.

 

Ad 2.  Struktur: Møderække, dagsorden, referat og nyhedsbreve

Som et forsøg vil bestyrelsen før de næste 3 bestyrelsesmøder lægge dagsordenen op på hjemmesiden under ”Bestyrelse”.

Referat af bestyrelsesmøde vil blive lagt op på hjemmesiden umiddelbart efter bestyrelsesmøde under ”Bestyrelse”

Nyhedsbrev vil blive lagt op på hjemmesiden ca. en gang om måneden.

Næste bestyrelsesmøde er torsdag 23.05.2024

 

Ad 3.  Rammer for suppleanters virke i forhold til den nye bestyrelse

Suppleanter er stedfortrædere og i tilfælde af et bestyrelsesmedlem udtræder med varigt fravær vil en suppleant indtræde.

 

Ad 4.  Opsamling på generalforsamlingen den 6. april.

God og vellykket generalforsamling.

I forhold til de på generalforsamlingen indkomne forslag der blev vedtaget,

punkt 5.2.10 og 5.2.11 er anmodning fremsendt til Vordingborg kommunen som vedtaget på generalforsamlingen.

Punkt 5.2.10
Skal bestyrelsen pålægges at indgive en anmodning om økonomisk bidrag efter kystbeskyttelseslovens kap. 1 a.?
Baggrund for afstemningen: Digelaget anmodes (sideløbende med 1.) at indgå en aftale med Vordingborg Kommune jf. kystbeskyttelsesloven kap 1a ("kommunalt fællesprojekt").
Ved en sådan ansøgning til Vordingborg Kommune opnås et muligt bidrag til den eksisterende betalingsforpligtigelse, som digelaget ved sin sidste ekstraordinære generalforsamling pålagde alle medlemmerne af digelaget.
Digelaget opnår også en ekspertise fra Vordingborg Kommune, og ikke mindst, at kommunen kan søge delfinansiering gennem statslige puljer.
Kystbeskyttelsesloven Kap 1a: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).
Foreslået løsning: Bestyrelsen kan ved denne ansøgning nedsætte betalingsforpligtigelsen for alle medlemmer af digelaget.
Fordele: • Reduceret betalingsforpligtigelse for digelagets medlemmer • Professionel projektstyring Konsekvenser ved ikke at opstarte en ansøgning efter kap 1. a.: • Hele betalingsforpligtigelsen påhviler det enkelte medlem

Punkt 5.2.11
Bestyrelsen pålægges at indgive en anmodning til Vordingborg Kommune, om at få området mellem St. 1150 og 1460 (markeret som ”rød” i COWIs straks notat) sikret omgående?
Baggrund for afstemningen: Strækningen mellem St. 1150 og 1460 er i et uacceptabelt limbo, idet strækningen ligger uden for de områder, som digelaget har det direkte ansvar for. Denne del er stærkt plaget af læside-erosion fra bølgebryderne på Fællesskov strand. Området er kritisk, idet COWI i sit straks notat har defineret området som ”kritisk”, dvs. rødt område. Ulvshalevej ligger der kun 13 meter væk. Området ligger i dag fuldstændig ubeskyttet hen, og intet punkt er som bekendt stærkere end det svageste. Dette er yderligere en grund til, at digelaget skal indgå en aftale med Vordingborg Kommune jf. Kystbeskyttelsesloven Kap 1a, hvor området kunne indgå i en samlet løsning. Fordele: • Digerne sikres til alles fordel. • Vordingborg Kommune bliver nødt til at se på dette område. 13 Konsekvenser ved ikke at kræve Vordingborgs Kommune til ansvar.: • Hele området er truet ved en ekstraordinær vejrbegivenhed.

 

Ad 5.  ”Dialogmøde” med digelagets medlemmer om fase 2

Bestyrelsen arbejder hen imod at der holdes møde om fase 2 d. 17. august.

 

Ad 6.  Status på udbedring af diger

Ulvshalevej:
Der er fyldt op med lerjord på den tilladte strækning, men der mangler såning .

Ulvshalevej fra station 1965 til 2260 (ud til Ulvshalevej 234):
Bestyrelsen er i dialog med Vordingborg kommune om hvilke praktiske muligheder der er for sikring af strækningen.

Fællesskov Strandvej: Der er 23.4. opstartet endelig reetablering af det ødelagte dige.

 

Ad 7.  Status på fase 1 ansøgning

Bestyrelsen forventer at få ansøgning til gennemsyn fra Cowi inden for den nærmeste tid.

 

Ad 8.  Økonomi

Foreningens formuebalance blev gennemgået.

 

Desuden blev de væsentligste udgifter i marts-april gennemset.

 

Ad 9.  Lukket møde

 

Ad 10. Eventuelt

Ingen punkter

 

 

Download: Referat af bestyrelsesmøde d. 23. april 2024 (pdf - 63 kb)